Tabere og vindere!
Jeg er blevet kaldt for en taber siden jeg i 3 klasse blev syg af allergi der i 86 ikke var så kendt som den er i dag og derfor var jeg anderledes.

Det er sådan jeg kan starte beskrivelse af mit liv, for inden jeg blev syg i en alder af 10 år kan jeg ikke rigtigt huske noget fra min barndom ud over jeg har leget med mine brødre og gået i skole ligesom alle andre.

Men i dag sidder jeg som 31 årig og arbejder i den stressede IT branche, samtidig med at jeg er grundlæggeren bag denne side på 8år. Men har det ændret noget, eller vil man altid være dømt som taber når man først en gang er blevet stemplet.

Hvad er forskellen på en vinder og en taber egentlig?

Når man snakker om økonomiske og materielle genstande så er det ganske tydeligt at se forskel på vindere og tabere, men hvad nu hvis man vælger at se lidt dybere på tingene. Hvem kan så tillade sig at stemple en anden som taber, hvis personen er tilfreds med sit liv og føler sig selv som en vinder på det stadie af livet han/hun befinder sig i?

Vi lever i et samfund hvor man bliver stemplet ganske let af andre. Jeg har selv brugt ordet jantelov ganske mange gange og den spiller også en større rolle, men faktisk burde Janteloven beskytte taberne mod vinderne og omvendt fordi janteloven i grunden siger at man ikke skal tro man er noget i forhold til andre.

Men lige på det punkt dækker janteloven ikke, eller vi formår tit at gå ud over den mens vi vælger at dømme en anden som taber på nogle faktorer vi kun kan gisne omkring.

Selvfølgelig er der rigtige tabere i samfundet, men dem kan vi slet ikke dømme for de er allerede blevet dømt og straffet.

En taber i min verden er ham/hende som bliver ødelagt økonomisk, mentalt eller fysisk af andre mennesker, dvs. nogle bevidst går efter vedkomne. Det er en taber, for han/hun kan intet gøre for at undgå det og vil derfor blive stemplet som en taber fordi han står i situationen, eller ikke formåede at undgå den.

Men er han så en taber? Næ han er nærmere et offer for en flok tabere der ikke kan håndtere deres egen hverdag uden at ødelægge livet for andre.

Hvis man vender hele bøtten omkring og se på "vinderen" hvad er en vinder så. Det kan igen ses på rigtig mange måder og for alle er det at vinde noget specielt og kan næsten aldrig vurderes.

Der er selvfølgelig det økonomiske aspekt i at vinde noget, hvor man fysisk får penge mellem hænderne uden at have knoklet røvet ud af bukserne, men det er ligesom taberne, så det har ikke det store interesse.

En taber kan efter min mening sagtens være en vinder, fordi han/hun har nogle værdier og grænser som definerer overfor personen selv hvad der er en sejr og et nederlag. Det er ikke noget vi andre har ret til at bedømme personen efter, men vi har gør det alligevel og som sagt så er det vores "værdier" som der bruges og de passer typisk ikke på vedkomne.

Så vi er alle vindere og vi er alle tabere, men hvorfor går vi og dømmer andre, og hvad giver os overhovedet retten til at dømme en anden som taber?

Der er selvfølgelig et tidspunkt hvor alle kan placeres som en vinder eller en taber og det er når vi enten gør noget så dumt eller så helte agtigt at alle er enige om vurderingen, men det er så noget der ikke ses på ret meget efterhånden, men det er også en del af vinderne og taberne.

Men jeg var en taber som dreng ifølge alle dem som var omkring mig inkl. noget af min familie og i dag hvor jeg lever mit eget liv ved jeg ikke om jeg er en taber eller en vinder, men i mit eget vil synes jeg ikke at der kan laves så meget om på tingene. Har oplevet en masse godt og skidt som giver en masse erfaring til resten af livet og sådan bør andre også leve efter deres egen dagsorden og ikke lade sig kue af det andre mener om dem.
 
Skribent
 
Kommentér