Mionix Musmåtter

Mionix, som er endnu en ny producent, vi ser på her i år 2009, er et svensk firma, som gerne vil ind på gamer markedet, for at tilbyde os nogle produkter i form af mus og musemåtter, hvor vi her skal se på deres to musemåtter, som har navnet Alioth. Nye producenter på markedet er godt og giver os mange flere muligheder for at vælge og evt. finde et produkt, som lige passer en.

Alioth er navnet på en stjerne, som ligger 81 lysår fra jorden og den er en af de syv stjerner, som danner vores velkendte ”Karlsvogn”.

Begge måtter er identiske, både i indpakningen og udseende, og det eneste der adskiller dem fra hinanden er størrelsen, og størrelsen bliver angivet ved deres numre, den ene har fået nummeret 320 og den anden 400.


Illustration 1


Indpakningen

Det er sådan, at de to måtter tager sig ud når de ligger i forretningen eller ankommer med posten hjem til en selv. Der er ikke noget ekstra inde i pakkerne, kun selve måtterne. Men farverne henleder til en velkendt konkurrent.

Selvfølgelig så har musemåtter også nogle specifikationer, så den napper vi lige her.

TECHNICAL SPECIFICATION
Material: Durable, smooth and flexible coated cloth
Surface: Glossy, low-friction coating
Dimensions: 320mm x 270mm
Thickness: 3mm
Weight: 146 g
Back: Rubber based back for a firm grip on all types of surfaces
Compatibilty: Infrared, laser & ball

TECHNICAL SPECIFICATION
Material: Durable, smooth and flexible coated cloth
Surface: Glossy, low-friction coating
Dimensions: 400mm x 335mm
Thickness: 3mm
Weight: 222 g
Back: Rubber based back for a firm grip on all types of surfaces
Compatibilty: Infrared, laser & ball


Illustration 2


Alioth er som sagt en stjerne, som har et stærkt magnetisk felt, som gør at lyset fra stjernen på sin vej mod jorden giver nogle meget mærkelige spektrallinjer, som svinger over en periode på 5,1 dage. Ønsker man at vide mere om dette, så må man selv finde yderligere oplysninger, men vi syntes det er sjovt lige at give den korte information. Om end er, så er disse spektrallinje også at finde på oversiden af begge måtter, og det var derfor, at vi lige måtte komme med denne korte forklaring.

Måtternes størrelser er henholdsvis 320x270 og 400x335 mm og dette er ganske passende størrelser, alt efter hvad man skal lave og hvordan man bevæger sin mus og selvfølgelig også hvilket behov man har.

Den lille model kunne man ganske passende have liggende ved siden af sin laptop og så bruge den store til sin gamer pc. Det er sådan de er blevet brugt, under denne gennemgang.

Ud over streger og logo, så er der også en tekst at finde på måtterne. Teksten siger ” Light-years ahead og the game”.


Illustration 3


Her et kig ind på siden af måtterne, samt bagsiden, som er dækket af et lag gummi, som sikrer at måtten ikke skrider under et vildt game.

Tykkelsen på måtterne er 3 mm og er meget passende og gør at ens hånd ikke vinkles ret meget, og samtidigt ligger ganske blødt, som igen gør at man ikke får ondt i knoglerne ved håndroden.

Mionix Alioth mus måtterne i brug

Som beskrevet tidligere i artiklen, så er måtterne testet på hver sin måde, men da det er et og samme design og materiale de begge er lavet af, så er det egentligt en lidt bredere test.

Den lille har jeg brugt i forbindelse med mit arbejde på laptoppen, hvor jeg bruger en lille mus fra Logitech, en lille Nano ting. Her har jeg arbejdet med Photoshop, skrevet artikler, surfet rundt og det har været helt uden nogen form for ubehag. Størrelsen på 320 x 270 passer fortrinligt ved siden af laptoppen og er samtidigt passende til at have i tasken sammen med laptoppen, uden at den bliver bukket og dermed bliver deform.

Den store model på 400 x 335 mm har jeg så haft brugt primært til at game COD4 med, men også det samme, som på laptoppen, og jeg må sige at størrelsen er perfekt, materiale og overfladen går fortrinligt sammen med både laser og optiske mus, hvor begge typer mus er blevet testet med lige godt resultat.

Musene glider meget uhindret henover overfladen, som samtidigt bliver aflæst ganske godt. Jeg lagde især mærke til, at imens jeg gamede i flere timer, at jeg ikke fik nogen træthedsfornemmelse i fingre/hånd under den megen bevægelse man har under gaming. Så det er jo næsten perfekt.

Aflæsningen af overfladen er der heller ikke noget at sige noget om. Den er som den skal være, meget præcis, som dog selvfølgelig kommer an på hvilken kvalitet mus man benytter og den teknologi, som den er udstyret med. Men med de gamer mus, som jeg har haft testet med, så er der lynhurtig reaktion grundet en meget god aflæsning af overfladen og ingen nævneværdig modstand.

Hvor kan Mionix Alioth mus måtterne købes

Sidder man med en slidt musemåtte og godt kunne tænke sig en ny, så kunne en af de her to fra Minoix være et rigtig godt valg. Prisen på den lille model er ca.130.- og den store model koster så ca. 160 kroner.



Konklusion

Nye producenter er godt, og det er endnu bedre når de oven i købet også kommer med nogle lækre produkter, som kan bruges til noget. Mionix, som er et forholdsvis nyt firma, blander sig nemlig på gamer markedet og det gør det ganske godt.

Alioth måtterne udmærker sig med at være rigtig behagelige at sidde ved og man får ikke smerter i hånd/arm ved lang tids brug, da det er en forholdsvis blød måtte, som samtidig har en overflade, som gør at diverse mus vil glide uhindret henover.

Overfladen er også meget let aflæselig, med de mus som der indgik i testen og der er ikke en finger at sætte på det. Selv under billedbehandling i Photoshop, var der glidende bevægelse med markøren, som grunder i en meget fin aflæsning af overfladen.

To størrelser, men samme materiale, gør at man kan få den til både laptoppen og den stationære pc, hvis det var det man ønskede.

Prisen er heller ikke afskrækkende, ca. 130.- for den lille og ca. 160.- for den store, kan ikke knække budgettet.



Mionix Alioth musemåtterne får vores Tweak’O’Meter til at lande på en score 9.5 for at være nogle fantastisk gode måtter og meget fleksible i deres brug. Gode størrelser og lækre bløde gør, at man kan bruge dem over mange timer, uden at få ondt. En overflade, som gør at musen glider meget frit henover og uden modstand. Gode aflæsninger fra forskellige mus gør også, at man kan bruge dem til andet end gaming.

Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse

OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews.
 
Info
Dato: 18.06.09
Forfatter: Teddy
Artikel vist : 7690 gange

Producent:
Mionix

Udlånt af:
Mionix
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
  Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik