Intel i7 Extreme 965 & Intel X58 chipset

Det er ingen hemmelighed at Intel fik stor succes tilbage i 2006 hvor de kunne vinke farvel til deres x86 generation og vise markedet den nye Core teknologi som har været igennem en række trin og hele tiden er blevet bedre/hurtigere. Det vigtigste ved Core teknologien var at bringe Intel tilbage i kapløbet på processor markedet overfor AMD.

Efter Core teknologien har Intel formået at kæmpe sig tilbage i toppen hvis man kigger sådan generelt på tingene, hvor AMD stadigvæk kæmper lidt for at hænge på over hele linjen, men generelt ligger de meget ens hvilket også giver den bedste konkurrence.

Intels anden succes var at man kunne vinke farvel til et gigantisk varmeproblem, men der blev ikke skiftet sokkel i 2006 for LGA775 var allerede blevet introduceret tidligere med den gamle Prescott klasse der er kendt som den absolut varmeste processor Intel må have smidt på markedet.

Det var et helvede og Core var med til at give langt bedre forhold, hvor man nu havde brug for mindre køling for at kunne arbejde effektivt og overclocking fik også helt nye muligheder. Ikke længe efter Core teknologien blev frigivet så kunne Intel også sige at de havde en "Quad" baseret CPU, men det var faktisk 2 x Dual cores der arbejde sammen og alligevel så fik den også stor succes.

Core teknologien havde dog nogle svagheder set i forhold til AMD klassen, hvor det var ting som memory controller der stadigvæk var placeret på bundkortet, mens AMD havde deres indbygget i CPU.

Cache lagrene var også stadigvæk lidt begrænset selvom Intel havde smidt en del på deres L2 sektion, men det gav stadigvæk ikke nok hastighed på RAM siden, hvilket dog blev forbedret da Intel pressede FSB hastigheden op til 1333MHz og endda 1600MHz for deres Extreme modeller.

Intel har sammen med deres succes på Core teknologien og LGA775 arbejdet videre for at gøre teknologien endnu bedre. Dette er resulteret i Intel Core i7 Generationen som er baseret på en ny og meget forbedret Core teknologi under navnet Nehalem, men det betyder også en ny CPU sokkel og køler som følge af sokkel skift, men Intel har sørme også et nyt chipset med.

Vi skal kigge på Intels nyeste generation og hvad vi ligesom kan "forvente" at der vil ske i fremtiden. Vi har at gøre med presamples og der skal tages forbehold i ydelsesudsving som helt sikkert bliver forbedret kraftigt jo længere tid generationen når ind på markedet.


Illustration 1


I dag og igennem de sidste mange år har vi været vant til ord som FSB og Dual Channel RAM, men det kommer Intel til at lave seriøst om på med deres nye generation, hvor man ikke bare skifter CPU generation. Man har taget hele sin platform og ombygget den med enkelte dele fra den succesrige Core teknologi.

Dette er endt ud med den nye Intel i7 generation der starter med 3 CPU modeller, i7 920 - 2.66GHz, i7 940 - 2.93GHz og deres Extreme som hedder i7 965 - 3.2GHz.

Dette lyder jo meget normalt for de fleste, men måden hastigheden udregnes er ikke med den klassiske FSB hastighed vi bruger i dag. Man har lavet en ny QPI funktion som vi beskriver længere nede, men den fungerer i praksis ligesom AMD Hypertransport og det betyder også at CPU er blevet udstyret med integreret memory controller, som hidtil har siddet på bundkortet hvis man snakker Intel.

CPUerne er blevet udstyret med en række nye funktioner og features der gør dem noget større end det vi kender i dag og derfor har Intel måtte lave hele deres sokkel om, hvor man er gået fra 775pins (LGA775) til 1366pins (LGA1366) hvilket betyder at man ikke har noget der hedder bagud kompatibilitet overhovedet.

Det betyder også at vores CPU køler, skal skiftes ud og det kommer til at betyde en storm på nettet hvor den/de enkelte producenter skal udvikle nye kølere/beslag så vi har mulighed for at anvende en del af vores nuværende løsninger. Intel har allerede deres retail køler på plads og den er faktisk ganske effektiv og støjsvag når det kommer til stykket.

Den nye platform er en 100 % selvstændig løsning, hvor faktisk intet fra fortiden er taget med og derfor skal alting skiftes ud når man vælger at skifte over til den nye verden. Det eneste vi kan genbruge fra vores nuværende klasser er DDR3 RAM, PCI-Express 2.0 grafikkortet og hvad der nu ellers sidder i kabinettet.

Sammen med i7 CPUerne kommer der også et sprit nyt chipset fra Intel, nemlig deres X58 der har været en masse snak om på nettet allerede og enkelte billeder er der også blevet vist fra tid til anden.

Et chipset der er designet 100 % til at arbejde sammen med CPU via det nye QPI "QuickPath" system vi som sagt gennemgår længere nede, men det er også et chipset der skal lære os ordet "Tripel Channel" RAM af kende for Intel kan jo ikke nøjes med Dual Channel længere da QPI har nogle uhyre tal i ryggen hvad angår båndbredde, så der skal skrues op for alting.

Men lad os kigge nærmere på Intels fremtid, som vel hedder nutid fra i dag og vi kan varme op til nogle nærmest uhyggelige tal i selve testen af dette voldsomme setup.

Intel Core i7 Processoren - Fysikken

Lad os kigge lidt nærmere på den nye processor fra Intel og hvad det har betydet at man har skiftet sokkel fra LGA775 til den nye LGA1366 ud over navn/kode.


Illustration 2 - Socket LGA1366 vs. Socket LGA775


Dette er den nye Nehalem processor som også går under kodeordet "Bloomfield" i test fasen. Ligger her ved siden af den sidste generation af Conroe klassen som Intel så fornemt har brugt til at få gigantisk succes på processor markedet efter en katastrofal start på LGA775 serien med Prescot generationen. Vi kan se ganske tydelig forskel på de 2 CPU generationer, hvor LGA1366 er blevet noget større end sin forgænger.

Det skyldes ganske naturligt at antal af pins i CPU soklen er hævet fra 775 i den gamle til 1366 i den nye generation da CPUen indeholder langt flere funktioner som man skulle presse ind på waffer.

Selve designet/design af CPU er dog ganske identisk, om end der ser ud til at være sket noget på kanterne af LGA1366 CPU som der ikke er på Conroe klassen. Men det som har vores Interesse var mere de fysiske forskelle, hvor begge CPUer er af samme tykkelse fra top til bund.


Illustration 3 - Socket LGA1366 vs. Socket LGA775


Drejer vi begge processorer omkring så kan vi se at der på bagsiden også er sket ganske store ændringer. På den lille Conroe til højre er der Cache til Quad kernerne som vi kender det, men ser man på LGA1366 processoren som her er den store Extreme 3.2GHz Quad Core er der mange flere komponenter i centrum.

Det skyldes at i7 generationen dels er blevet udstyret med en nye type cache, hvor der nu både er level 1, 2 og den nye level 3 cache som er et fælles lager alle kernerne kan bruge og dele.

Nu har hver kerne i processoren nemlig 64KB level 1 cache, 256KB level 2 cache og så har hele CPU 8MB level 3 cache der er den nye teknik som en af mange i7 generationen er blevet udstyret med.

Men det er også fordi der er blevet indbygget Memory controller i selve CPU og så har man QPi der har overtaget den klassiske FSB funktionalitet, men det ser vi nærmere på lidt senere.

Intel Core i7 Processoren - Teknikken

Nu har vi kigget på de fysiske rammer omkring den nye Nehalem generation, hvor man ikke er i tvivl om at tingene er vokset. Det hele er blevet noget større, men det betyder også at der gemmer sig mere under skjoldet i den fine teknik. Vi skal gennemgå det tekniske bag Nehalem klassen i grove træk, hvor der ses på de nye features som der introduceres.


Illustration 4 - Intel i7 Core opbygning


Dette er opbygning af Intels nye i7 processor og da deres mindste model er Quad core så er det også første gang at vi ser en 100 % ægte 4 kernet processor fra producenten. Deres gamle Quad Core var baseret på 2 x Dual Core ved siden af hinanden, men den nye i7 generation består af 4 kerner på samme waffer.

Men det nyeste er nok at Intel har fået integreret memory controller i CPU, der indtil nu har været placeret i chipset med de faktorer der nu har spillet ind, hvor især ydelsen har været en svaghed. Men dette er lavet om med IMC på den nye i7 generation, der er tætpakket med spændende features.

Men ikke nok med at i7 består af 4 kerner så har Intel reintroduceret deres HT teknologi igen så der kan tilbydes 8 processor tråde og samtidig tilbydes deres sprit nyt Turbo mode funktion som kan flytte kerne ydelse således at en kerne kan have mere end 100 % ydelse pga. af ydelsen fra en anden kerne overføres til denne kerne.


Illustration 5 - Anvendelse af HT teknologi giver hurtigere afvikling af hver process


Fordelen ved at tilbyde HT teknologien er at man kan bruge noget af den overskydne processorkraft der ikke anvendes ved afvikling af operationer i processoren. Dette gøres ved at hver kerne via HT teknologien giver mulighed for at udføre 2 operationer samtidig i stedet for kun 1 når HT ikke anvendes eller tilbydes.

Men det er ikke alt hvad Intel har formået at presse ind på deres nye i7 generation, for der er også kommet en Integreret Memory Controller (IMC) som ligger i toppen over de 4 kerner og derudover har de en MISC I/O samt QPI 0 der sørger for korrekt forbindelse med X58 chipsettet.

Processoren er også blevet udstyret med 7 ekstra SSE4 instruktioner og endelig så har Intel valgt at fjerne beskyttelse for overclocking permanent.


Illustration 6


Noget helt nyt ved i7 generationen er mængde af cache lagre som er gået fra L1 og L2 til at have hele 3 cache lagre hvor der nu er kommet et fælles L3 cache lager som alle 4 kerner kan samarbejde omkring at bruge.

L1 cache er den samme som Core teknologien introducerede med 2 x 32KB cache, men L2 er blevet forbedret til low latency og forbedret skalering. L2 er 256KB stor nu, hvor vi sammen med den gamle Core teknologi er vant til 4/12MB level 2 cache. Den nye Nehalem generation er dog blevet bygget om, så der nu findes et fælles L3 cache lager på 8MB.

Dette L3 lager understøtter Intels Smart Cache Technology, hvor der hele tiden tjekkes cache for den enkelte kerne og L3 cache tjekkes for at reducere såkaldt "snoop traffic" og L3 modtager data fra system hukommelsen.

Intel QuickPath Interconnect kaldet Quick Path eller QPi

QPI er nok det som kræver mest hjernekapacitet for at kunne forstå meningen med. Jeg har selv ikke helt fanget systemet i det, men faktum er at QPI har overtaget den klassiske FSB styring vi kender i dag. Så man kører ikke med en Quad styret FSB der giver en samlet system bus. Nej i dag snakker man om fine ting som GT/s "Gigatranfers per sekund" hvor Intel giver mellem 4.8 og 6.4GT/s alt efter CPU og hastighed på udstyret.

Men oversat giver GT/s os en båndbredde og den kan vi sammenligne med nutidens udstyr, men tallene er vist vokset en smule. Vi har taget lidt teknik og fået oversat til dansk sammen med en illustration der viser hvordan QPI faktisk arbejder.

Intel QuickPath Interconnect ("QuickPath" eller "QPI") er en direkte punkt-til-punkt processor forbindelse udviklet med henblik på at konkurrere med HyperTransport, og blev forud for annonceringen af dets officielle navn referer til som "Common System Interface" (eller CSI) af Intel.

QPI vil erstatte det gammelkendte frontside bus (FSB) system for desktop, Xeon og Itanium platformene, og dukker op her til november 2008, på Intel Core i7 desktop processoren sammen med X58 chipsættet - og vil også blive brugt med de nye Nehalem-baserede Xeon processorer og Tukwila-baserede processorer.

QPI er et del-element af den system arkitektur som Intel har navngivet QuickPath Arkitekturen, der ved implementering udgør Intels Quickpath Teknologi.

I dets mest simple form anvendt på et single-processor bundkort vil en enkelt QPI blive brugt til at forbinde processoren til IO hub'en (f.eks. til at forbinde en Core i7 CPu til X58 chipsættet); i mere komplekse anvendelser af arkitekturen vil separate QPI links forbinde en eller flere processorer samt en eller flere IO/routing hubs i et netværk på motherboardet, og derved tillade alle komponenter at tilgå hinanden via dette netværk.

Som ved AMDs Hypertransport, forudsættes det af QuickPath Arkitekturen, at processorene vil have integreret hukommelses controllers, hvorved et multiprocessor system vil implementere NUMA (Non-Uniform Memory Access) arkitekturen ved eksekvering.


Illustration 7


Hver QPI udgøres af to 20-bit punkt-til-punkt forbindelser, en til hver retning og med hver deres separate clock, hvilket giver en total af 42 signaler. Hvert signal er et differentiale par, hvorved antallet af pins bliver 84 ialt per QPI.

Performance for QuickPath bliver oplyst som værende 4.8 til 6.4 Gigatransfers per sekund (GT/s) i hver retning. Det betyder at båndbredden bliver 12.0 til 16.0 GB/s i hver retning eller 24.0 til 32.0 GB/s per link.

På serverer, hvor pålidelighed og driftssikkerhed er høj-prioritet, kan et QPI link operere i "degraded mode": Hvis en eller flere af de 20+1 signaler fejler, så vil interfacet fortsætte med 15+1, 10+1 eller endda helt ned til 5+1 af de tilbageværende signaler, og oven i købet sikre et konsistent clock signal ved at omdirigere til et data signal hvis clock signalet fejler.

Den indledende Nehalem implementering anvender et 20-bit bredt, 25.6GB/s link (ifølge Intels fremlæggelse på Intel Developer Forum), og vil således give præcis den dobbelte teoretiske båndbredde af hvad Intel's 1600Mhz FSB brugt i X48 chipsættet kan tilbyde.

Så vi står med en teoretisk fordobling af ydelsen på et QPI baseret system i forhold til det sidste store Intel chipset i LGA775 klassen. Hvis bare halvdelen af den teori holder i praksis, så har Intel jo bare endnu mere ydelse i forhold til AMD. Men der skal jo også en masse ekstra ydelse til at give grunden til opgradering fra de allerede hurtige LGA775 systemer.

Soklen

Ud over at der er sket ting med det fysiske på CPU området, kan vi se at Intel har beholdt deres omvendte system med ben i soklen og kontakter i bunden af CPU, der presses ned mod hver af de 1366pins, den nye sokkel er blevet udstyret med.


Illustration 8


Soklen er ganske identisk med sin forgænger, men den er blevet noget større og der er sket lidt med udseende nede i selve soklen, hvor der ligesom er gruppe delinger i designet. Man kan i hvert fald kende forskel på de 2 sokkel generationer uden de største problemer, men der vil nok være lidt forvirring på markedet alligevel.

Den nye CPU og sokkel betyder så også at vi kommer til at skulle skifte vores CPU kølere ud der findes på markedet. Som det ser ud lige nu er der ingen ud over Intel selv der vil kunne levere en køler til Nehalem generationen, men det vil der komme hurtigt efter frigivelsen, eller måske endda samtidig med.

De fleste CPU kølere kan dog ikke opgraderes, mens der heldigvis findes mange hvor der blot er et beslag der skal erstattes med noget nyt inden man fortsat kan nyde glæden af sin køler investering.

Vi tager dog et kig på Intels egen køler løsning, for der er også sket noget på dette område hvor Intel endda har fået input fra casemod kunne det se ud som.

Intel X58 bundkortet

Sammen med den største i7 processor har Intel givet os et bundkort med der går under navnet DX58SO. Bundkortet er det første af sin slags og det betyder selvfølgelig også at det har enkelte begrænsninger i form af alpha/beta status. Bundkortet var derudover flydt med en masse klistermærker der dækkede navne og numre. Den slags lader man bare sidde når man har produktet til test inden frigivelsesdato.


Illustration 9


Dette er DX58SO bundkortet og ved første øjekast ligner det jo alle andre bundkort vi har testet tidligere. Tingene sidder måske lidt anderledes med det er et helt almindeligt bundkort. Der er heller ikke grund til at tro andet, for teknikken har ikke ændret sig på dette område. Vi snakker om et klassisk ATX bundkort, hvor der bare er skiftet en række komponenter ud.

Bundkortet kommer i et ret fedt sort/blåt design, hvor PCB er helt mørkt og de fleste komponenter af større karakter fremstår i blå. Vi kan se at RAM soklerne er kommet til at sidde i toppen af bundkortet, men det er set før og grunden er ikke specielt. Chipset derimod sidder helt anderledes end det vi er vant til. Intel har placeret det meget tæt på CPU, men faktisk derude hvor RAM soklerne plejer at sidde. Hvilken grund der er til det skal man ikke kunne vide, men vi kommer nok til at se en del bundkort hvor chipset sidder på den klassiske position.

Men lad os tage en tur rundt på bundkortet, det er jo her vi kan se hvad der er lavet om og hvilke detaljer der ellers gemmer sig.


Illustration 10


Starter vi nede i venstre hjørne som vi plejer så finder vi 2 x PCI-Express 16 porte sammen med 1 x PCi-E x4 og 2 x PCi-E x1 porte. Intel har dog valgt at lade 1 x PCI port fra gammel tid blive på bundkortet, men det må efterhånden siges at være slut for disse kort.

Helt nede i bunden finder vi det første S-ATA strømstik på et bundkort nogensinde. Dette kan bruges til at smide ekstra strøm ind på bundkortet ligesom i gamle dage, hvor man brugte et Molex stik. De har sat det helt nede i bunden, så man nogenlunde kan trække kablerne rundt. Heldigvis er man ikke tvunget til at bruge den slags hvis man har en ordentlig strømforsyning installeret i kabinettet.

Til højre for S-ATA stikket sidder der en lille lys genstand, det er HDD aktivitets LED. Den lyser blåt og vil altid være aktiv uanset hvad så man skal være klar over at der kommer blåt lys/blink fra bundkortet i kabinettet med rude.


Illustration 11


Går vi videre over til højre side af bundkortet finder vi den første køler profil. Dette er sydbro som er den klassisk ICH10 vi faktisk allerede kender fra Intels sidste chipset til LGA775 klassen. Det er selvfølgelig EP45 serien, som viste rigtige gode finesser og Intel har valgt at bruge denne sydbro sammen med deres nye X58 chipset.

Vi finder 6 x S-ATA tilslutninger og faktisk har de placeret disse med en vis afstand fordi lange grafikkort stikker ud imellem dem. Desværre har de bare ikke tænkt over at de fleste grafikkort fylder mere end andre, så man kan faktisk dække over 1-2 S-ATA porte hvis man bruger sådan et grafikkort (ex. GTX260/280).

Ellers finder vi et række små tilslutninger og i toppen af billedet kan vi se at Intel har placeret deres 8pin extension ret lavt på bundkortet, nemlig under chipset. Derfor skal man tænke sig lidt om, hvis der ikke skal være rod i kablerne inde i kabinettet.

En lille ting er deres "power" knap der sidder placeret på bundkortet lige over jumper til bios. Denne knap kan bruges til at tænde bundkortet uden det er tilsluttet til knapperne i et kabinet. De fleste producenter bruger det efterhånden og Intel har også smidt denne lækre feature med til os review sites.


Illustration 12


Kravler vi op til toppen af bundkortet så kommer der pludselig en masse til syne. For det første har vi en gigantisk køleprofil der dækker over det nye X58 chipset. Den er passivt kølet, men intel har vedlagt en lille blæser man kan montere ovenpå. Grunden til dette er at X58 chipsettet bliver ret varmt og skal man overclocke så er det nødvendigt med lidt flow omkring den store profil.

Det er især et problem hvis man bruger vandkøling, hvilket fjerner det naturlige airflow til de omkringliggende komponenter der er baseret på et flow i området.

Over chipset kommer ATX stikket på klassisk vis og helt i toppen af bundkortet sidder 4 x DDR3 RAM sokler. De 3 er blå farve, mens den 4 er sort, hvilket skyldes vores tripel channel RAM system. Intel har bare kun placeret 4 sokler på bundkortet, mens andre producenter har plads til 6 sokler for at give maksimal support for 24GB som det nye chipset understøtter.

I midten af det hele kan vi se den store LGA1366 sokkel vi allerede har beskrevet inden bundkortet. Den sidder hvor Intel plejer at have den siddende og montering af køler foregå på samme basis som LGA775 systemet.


Illustration 13


Kigger vi langs ryggen af bundkortet så skal vi sige et pænt farvel til PS2 stikkene. Intel har fjernet dem fra deres DX58SO og nu er det kun USB tilslutninger der kan bruges til at styre mus og tastatur. Hvor PS2 plejer at sidde har Intel startet med 2 x eSATA tilslutninger og derefter kommer der 8 x USB porte, 1 x IEEE1394 firewire, 1 x Gigabit LAN forbindelse og endelig lyd tilslutningerne inkl. optisk udgang.

Alt ud over de manglende PS2 tilslutninger er som vi kender det, men det er faktisk lidt underligt at se det grønne og lilla stik mangle på bundkortet. De fleste har dog sikkert ikke brugt stikkene i længere tid, da langt det meste udstyr på markedet i dag er USB baseret.

Køleren

Intel har også lavet en ny køler i forbindelse med platform skift. Grunden er jo selvfølgelig at man skulle over på en større sokkel som også kræver mere plads under køleren. Løsning minder dog ganske meget om deres gamle version, men der er sket en række forbedringer og så har Intel langt om længe valgt at introducere kobber i retail udgaven.


Illustration 14


Dette er køleren som vi modtog fra Intel og andre review sites har den samme køler, så vi må næsten formode at dette er den version Intel frigiver til deres i7 965 Extreme udgave. Den har samme runde cylinderform som den klassiske Intel køler og så har man valgt at have blæseren på toppen. Intel har bare fjernet alle rammen omkring vingerne og det skyldes at man vil skyde luft rundt til chipset og MOSFET områderne, så det er vigtigt at huske disse områder hvis man fjerner den originale køler.

Bunden af køleren er præcis som i gamle dage og Intel har forberedt den med små puder af kølepasta så den kan monteres med det samme.

På siden finder man en lille klik kontakt der fungerer som fan controller. Vi kan også kalde den for turbo funktion, for aktiveres den så går blæseren fra en top hastighed på omkring 2500RPM til næsten 4000RPM hvilket kan være brugbart når der virkelig skal leges med overclocking eller Turbo som Intel kalder det.

Ved denne hastighed er blæseren dog uhyggelig at være sammen med så, det vil de færreste nok nyde at have aktiveret. Ved standard hastighed er blæseren også rimelig larmende, men ikke på samme sindssyge måde.

Forresten så har Intel valgt at lade sig inspirere af casemod verdenen så vi finder blåt lys i selve blæser sektionen, hvilket ikke kan slukkes overhovedet.

Intel Desktop Control Center - DCC

Inden vi kaster os ud i testen af den nye i7 platform så skal der lige bruges 2 min på at vise jer et nyt stykke software som Intel har udviklet til deres DX58SO bundkort. Det kaldes Intel Desktop Control Center eller DCC på den nemme måde. Dette program er designet således at man direkte fra Windows kan have overblik over alle tekniske features på bundkortet, men bedst af alt så kan man også ændre på disse funktioner.


Illustration 15


Det betyder at Intel for første gang har givet mulighed for overclocking via Windows, og det virker selvom software endnu er i beta tilstand. Det er længe om at åbne, men når programmet er i gang så belaster det ikke PC ret meget.

Programmet viser ude til venstre hvor meget load der er på CPU sammen med hastigheden og derefter kommer der kontrol af spænding til CPU, IOH og QPI funktionen. Strømforsyningen får vi pgså lidt informationer om og så giver DCC os multiplier og Host clock frekvensen på CPU der lige her ligger på 22 x 182 der giver 4000MHz.

Det viser bare at overclocking er muligt med det nye udstyr og helt sikkert bliver bedre jo flere BIOS versioner der slippes ud på markedet, men i7eren er ikke lige så OC vild som de gamle core generationer. Der gemmer sig også langt mere teknik indeni CPU og vi snakker om ægte 4 kernet system i dag.

Det er dog heller ikke så vigtigt med så meget overclocking da i7 Extreme fra standard er rimelig vild hvad angår ydelsen på CPU, Chipset og RAM siden, men det kommer lidt senere.

Vi kan også se temperatur på CPU og de angiver endda delta værdien for CPU. Nederst har vi ICH temperatur og en ambient som må være omgivelser. Tallene er lidt høje, men der kører heller ikke den store køling på bundkortet der faktisk ved standard trim er uhyggelig støjsvagt så Intel har endda været intelligente og lavet en effektiv platform der både kan yde og være stille.

Ude til højre har vi kontrol af QPi Rate, RAM hastighed, PCI Express og PCI hastighederne. Vi kan regulere det hele på ( + ) symbolerne og så får vi lige oplyst hvor meget RAM der sidder i PC og hvilken RAM timings der køres efter.

Endelig er der en række test funktioner/applikationer indbygget i DCC, men dem kigger vi ikke så meget på.

Vi beklager forresten kvalitet af DCC, men det er ret svært at tage screendump af programmet som ikke vil fanges af software så det er taget med digital spejlrefleks kamera og billeder på en skærm er aldrig så gode.

System information

Inden vi kaster os ud i testen af i7 platformen skal vi se lidt på CPU-Z der allerede inden frigivelsen var klar med en version der kan læse den nye CPU klasse.


Illustration 16


Dette er info omkring CPU og der er ikke det store at komme efter, vi får vores CPU navn som vi allerede kendte og kodenavnet er Bloomfield på 45nm teknologi.

CPU er oplyst til at køre med 1.247v, men det passer vist ikke helt med virkeligheden. Specifikationerne på CPU er der ikke så meget at sige omkring ud over at de indeholder alle de nyeste instrukser og det er ikke så lidt efterhånden, man kan se at listen er fyldt godt ud.

Hastigheden er 3.2GHz som klares ved 24 x 133MHz og vores QPi link er også 3200MHz. Der er ingen systembus mere og vi skal ikke sige 1333MHz osv, nu hedder det kun vores host frekvens og multiplier der faktisk er rimelig nem at finde ud af. Men det kræver lidt anderledes tankegang end det vi kender fra i dag med Intels forgænger platform.

Hvad angår cache så har den nye generation jo flere lag af cache og de bliver beskrevet ganske som vi har gennemgået det længere oppe med 2 x 32KB pr. kerne L1, 256KB pr. kerne L2 og fælles 8MB L3 cache.

Sidst men ikke mindst får vi lige af vide at vi har 4 kerner til rådighed og der er 8 tråde fordi HT er aktiveret på bundkortet. Dette kan man selv styre via BIOS, men der er efterhånden ingen grund til ikke at bruge det da man kan udnytte de mange kræfter i CPU langt bedre. Det kræver dog at programmerne udnytter de mange kerner rimelig fornuftigt, men det kommer vi nok til at se mere af i fremtiden.


Illustration 17


Lige et hurtigt billede af informationerne omkring bundkortet, der er ikke så meget at sige. Vi kører med rev 12 af bundkortet og hvad det betyder, er faktisk ikke til at sige, ud over at der nok er 11 versioner inden det vi har modtaget på redaktionen.

Vi får lidt info omkring BIOS version som på billedet er lidt ældre, da Intel hele tiden opdaterer og inden frigivelsen kom vi til en final version der ikke kun var til udvikling. Endelig lidt info omkring PCi-Express portene og dette X58 chipset understøtter ikke SLi som andre versioner kommer til og det skyldes at man anvender ICH10 sydbro, hvor der på bundkort med SLi understøttelse bliver anvendt en nVidia IHC.


Illustration 18


Den næste sektion er RAM delen og den er langt mere interessant end hvad vi plejer at se på. Selve RAM hastighed m.m. er der ikke så meget at sige omkring. Vi kan se at der er 6GB RAM i maskinen hvor DCC kun oplyste de 3GB, men det skyldes at vi kører med XP der ikke kan se alle RAM i PC. Det er bare ærgerligt, men når man ikke ønsker at køre med Vista så må man nøjes med den kapacitet der nu er til rådighed, men her er det halvdelen som er ude af billedet på maskinen.

Det kan dog løses ved at installere 3 x 1GB i stedet for 3 x 2GB moduler som vi har gjort i testen, så udnytter man faktisk båndbredde optimalt og WindowsXP kan se hele lager.

Det spændende er højre side som skriver Triple channel og så får vi lige en NB frekvens oplyst på 2667MHz og det må regnes ud fra RAM hastighed x 4 som i gamle dage, fordi det giver nemlig NB frekvensen.

RAM modulerne kører her standard 667MHz, hvilket er meget lavt når man tænker på tallene som den sidste LGA775 platform kører med. Det skal man dog ikke lade sig narre omkring, da tingene udnyttes helt anderledes og vi har langt højere båndbredde med tripel platformen, men også QPI spiller en rolle med sin voldsomme båndbredde til rådighed.


Illustration 19


Det sidste billede har ikke så meget med tingene af gøre, men vi får lige timings oplyst på RAM modulerne og her kan vi se at G.Skill står bagved sættet og de kører op til 800MHz uden de store problemer. Intel har dog noget med at spænding over 1.64V på det nye chipset ikke går helt efter planen, vi testede det lidt og man skal i hvert fald ikke køre 1.9v som på LGA775. Det er ikke nødvendigt og bundkortet vil heller ikke arbejde efter hensigten.

Testen

Uden at snakke så meget videre omkring alle de nye ting som Intel har introduceret sammen med deres i7 generation så skal vi til at teste systemet igennem. Mange er nok i tvivl om diverse ting, men faktum er at der skal købes CPU, bundkort og RAM samtidig for at man kan arbejde optimalt. Der skal bruges 3 x identiske RAM moduler hvis man skal udnytte deres RAM performance optimalt og overclocking er lidt specielt at arbejde med, men tid giver erfaring.

Testen af i7 er ganske klassisk, hvor vi ser på ydelsen over en række programmer. Testen gik lidt i koks og derfor er der intet reference system, men de fleste har selv resultater af deres CPU, RAM og grafikkort som de kan sammenligne med, hvilket kan vise lidt om forskellen i ydelsen på det vi viser og det i sidder med.

Intel i7 platformen er testet med følgende komponenter


Illustration 20


Systemet er blevet testet ved standard hastighed og max hastighed på CPU som vi har kunnet opnå under arbejdet med den nye generation der kræver noget tid til at lære den nye måde at overclocke på. Grunden til det ekstra arbejde er fordi flere funktioner skal arbejde optimalt sammen for at man kan få sine hastigheder til at fungere sammen.

Overclocking handler i grunden om følgende faktorer der skal passe sammen.

Multiplier på CPU
Frekvens på CPU
QPI mode/frekvense (4.8GT/s, 5.6GT/s eller 6.4GT/s)
RAM multiplier
RAM frekvens

Disse 5 faktorer spiller en stor rolle for overclocking og faktum er at det hele ændrer sig lige så snart en af faktorerne bliver ændret. Det skal dog siges at RAM hastighed ikke ændrer sig synderligt hvis CPU multiplier ændres, men ellers sker der ændringer over hele linjen hvis man rører ved en faktor.

Det nye er at QPi også skal indstilles, for den kan ikke bare stå på maks ydelse ved overclocking. Derfor skal man regulere tingene for at få det til at passe sammen, da QPi stiger igen ved overclocking og derfor vælges en lavere faktor så man ved den ønskede CPU hastighed er tæt på den ønskede QPI frekvens. Dette kommer der sikkert lange beskrivelser om andre steder, men i grunden er det simpelt nok der er bare langt flere steder at holde styr på ens system.

Dette samtidig med en masse spændinger der skal reguleres inden for grænser det kan holde til, men der kan DCC programmet med fordel bruges da det indikerer med farvede bolde om man er i sikker eller farlig zone.

Men omkring overclocking af den nye i7 platform så er der faktisk en ny side af overclocking til rådighed som der ikke tænkes så meget over i hverdagen. Vi snakker om overclocking af vores CPU, men det er kernerne der overclockes. Sammen med i7 platformen er det faktisk muligt at overclocke kerner seperat pga. turbo funktionen som Intel har givet til deres system.

DCC programmet giver dig mulighed for at ændre på multiplier til en kerne seperat for alle de andre kerner og det gør at man pludselig kan køre forskellige frekvenser på de forskelle kerner i systemet. Det kan ikke ses, men det fungerer således at ydelsen "flyttes" fra de andre kerner til den valgte kerne og dermed opnås ekstra ydelse.

Overclocking af den enkelte kerner giver dog ikke samme boost i ydelsen som ved overclocking af alle kerner sammen i systemet, men ydelsen kan/vil stige lidt hvis man bruger "turbo" funktionen til at presse ydelsen op. Det er bare vigtigt at definere hvor mange watt etc. der må bruges når funktionen aktiveres.

Men overclocking er noget helt, helt andet med i7 platformen og det kan både være underholdende at rode med. Men det kan og kommer også til at give mange hovedpine i den kommende tid mens vi skal lære de nye termer og muligheder.


Illustration 21


Vores overclocking med den store i7 Extreme 965 CPU stoppede lidt over 4100MHz, hvor det begyndte at blive svært at arbejde effektivt men det skyldes nok varme fra forskellige områder samt beta bios på bundkortet. Men det kommer til at vise sig senere når bundkort producenterne kommer helt på plads med deres ting og bios bliver optimeret.

Men CPU kører her 22 x 187 så CPU multiplier er sænket mens FSB er hævet rimelig effektivt. Grunden til dette er at vi har sænket QPi frekvens og hævet den via FSB så vi faktisk ligger ganske tæt på det optimale. Dette kan ses på QPI link der ligger på 3372MHz, kun 172MHz over standard hastighed for CPU.

CPU er oppe og køre ved 1.425v som CPU-Z aflæser noget højere, men det er rød melding fra DCC så der skal ikke gives mere sovs til CPU overhovedet. Med vandkøling er CPU 46 grader idle og full loader omkring 56 grader hvor CPU kobler fra ved 60 grader så vi er tæt på den kritiske grænse.

Men den store i7 Extreme 965 udvikler også ganske meget varme, med en Watt værdi på 130. Faktisk er det noget man har mulighed for at styre/regulere i BIOS indstillingerne på bundkortet, men dette har vi ikke helt forstået meningen af. Dette er noget der skal bruges lidt mere tid på at lære, men også se hvad de andre producenter har valgt at gøre på dette område.


Illustration 22


RAM ydelsen for vores nye hastighed er næsten 750MHz og RAM timings er ændret lidt, men ellers rimelig normale. Vores nye NB frekvens er sindssyge 3746MHz der giver en stigning på 1079MHz. Hvad det kommer til at betyde for den samlede RAM ydelse kommer i til at se med vores forskellige test programmer der viser et knusende vildt PC system.

Resultaterne

Så er det tid til resultaterne og der kommer fart over feltet lige fra starten af, hvor resultaterne for hvert program er samlet ved 3.2GHz og top hastigheden på 4.1GHz som vi kørte stabilt.


Illustration 23


Vi starter med Sisoftware tallene og det ser ret vildt ud lige fra starten af. CPU trækker nogle helt vilde tal der giver en sved på panden, for der er ingen tvivl om at denne CPU er knusende hurtig i forhold til noget som helst der findes på markedet i dag. Den er så hurtig at den kan overgå et Skullrail system med 2 Xeon CPUer når man kigger på nettet.

Det siger bare lidt om hvad Intel har arbejdet med igennem de sidste år, men det skal også siges at denne Extreme CPU kommer til at koste i nærheden af 8000kr her fra starten af, så det er ikke noget alle vil komme til at eje. De mindre modeller er dog også ganske hurtige, for de indeholder også 4 kerner med 8 tråde til rådighed.

Ved 4.1GHz bryder vi 100.000 grænsen med programmet og det svarer til ydelsen for 4 x 3.0GHz Core 2 Duo processorer eller 2 ganske store Core 2 Quad processorer. Så der er virkelig kræfter bag den store CPU der vil komme til glæde for de load tunge programmer der findes på markedet.

Multimedie ydelsen er også ganske imponerende, uden dog at overraske voldsomt. Det er heller ikke så vigtigt når CPU ydelsen er så ekstremt høj.

Det som falder i øjnene er RAM båndbredde der starter ved 23GB/s og det er 3 gange så høj ydelse som et standard LGA775 setup smider på bordet. Vi har tripel channel der smider tre gange så meget ydelse ud på bordet, hvor jeg var ved at tabe kæben i første test. Troede det var en fejl, men gentagne gange viste programmet sig i dette område.

Grunden til denne voldsomme stigning på RAM siden skyldes ikke at vi kører med 3 x RAM moduler, og det er heller ikke QPI der alene spiller en rolle med sin høje båndbredde. Grunden til denne succes på området skyldes at memory controlleren er blevet flyttet ud til CPU så der skal bruges mindre tid på at flytte data mellem RAM og CPU.

Tager man overclocking med hvor RAM bliver presset godt opad så kommer vi til at se næsten 30GB/s som må siges at være noget af det vildeste man kan tænke sig i dag. Det er i hvert fald ikke RAM ydelsen er er flaskehals længere, for den hals sidder ved harddisken nu der virkelig har noget at arbejde med.

Selv med et SSD drev som vi brugte i testen, så kunne man mærke at det var harddisken der var bagefter hele tiden mens resten af systemet bare knoklede derudad.

Det er dybt imponerende at se disse tal, og jeg vil bare lade dem stå så læserne kan nyde synet. Sammenligner de fleste med deres egne resultater så vil AMD folkene se at deres sindssyge RAM båndbredde må se sig voldsomt slået af Intels nye platform, mens de gamle Intel platform ser ret sølle ud på dette område.


Illustration 24


Hvis vi skal se på det lidt ældre PCMark05 så er tallene måske ikke så vilde som det vi lige har set på, men dette er basis over alle resultaterne som programmet afregner og der ligger vi og sejler tæt på 10.000 ved standard hastighed og trækker den ganske tæt på 11.000 ved 4.1GHz. Det må siges at være mere end tilfredsstillende, men folk kan godt virket skuffet når man ser disse tal. Det skal dog siges at programmet med stor sikkerhed ikke udnytter alle de features og kræfter der gemmer sig i den nye platform, men sådan er det generelt bare med software.


Illustration 25


SuperPi er altid sjovt at kigge på når der testes CPU og den nye i7 skal også igennem maskinen. Den trækker lige over 12 sekunder ved standard hastighed og det må siges at være ganske flot klaret. Det er bedre end noget vi har set tidligere og normalt skal der kraftig overclocking til at ramme denne tid, så en 12 sekunders tid på standard hastighed er imponerende.

Ved 4.1GHz er tiden skredet under 10 sekunder som har været en klub for de færreste. Denne klub bliver vist meget stor nu hvor i7 er kommet på markedet, så nu vil man sikkert oprette en ny klub med tider under 8 / 9 sekunder som det ikke skulle undre at nogle kommer i nærheden af med endnu mere hastighed. Det må fremtiden vise i løbet af vinteren og 2009, men det skulle ikke overraske nogen hvis de kommer derned ganske hurtigt.


Illustration 26


Lige et billede af test program for at bekræfte de 2 tider der er løbet af vores test system, så ingen tror det er fusk tider vi har smidt på bordet for at imponere folk.


Illustration 27


Går vi over til grafikken så er der faktisk ikke det store at se i forhold til den gamle generation fra Intel. Jo lidt kan der ses men vi skal ikke forvente de vilde boost på dette område, for her spiller grafikkortet en større rolle alene hvor CPU arbejder separat. Det er nok nærmere omvendt det kommer til at betyde noget, nu hvor programmer som Photoshop kan anvende grafikkort til beregninger af grafikken sammen med CPU.

3DMark06 testen ligger dog noget højere end vi har set dette kort på et andet system i test fasen. Faktisk så meget højere at review på netop dette grafikkort blev udsat for at vise forskellen. Det er nemlig 1000 points ydelse til forskel på en stor LGA775 platform og den nye LGA1366 platform fra Intel.

Dette er også til at tage med, hvor vi med det lille GTX260 trækker over 18.000 points så der kommer helt sikkert en masse nye rekorder i fremtiden på alle fronter alt efter om det er med single eller SLi tests.


Illustration 28


De sidste resultater kommer fra et program vi ikke rigtigt har testet med før på redaktionen. Det var en læser der snakkede om programmet og derfor tog vi det med i testen. Han ville nemlig gerne se hvor vild denne CPU var i forhold til hans Phenom Spider platform og det var ikke så fede tal han fik smidt i hovedet.

Det var dog ingen overraskelse at i7 ville banke til bolden med denne test, når man har 4 kerner til rådighed der via HT kan blive til 8 virtuelle kerner der ser ud til at arbejde ganske rent.

Cinebench er faktisk et program der kan bruges til at vise hvor meget HT spiller ind, for anden række med resultater ved 3.2GHz er med HT deaktiveret i BIOS. Der er tydelig forskel at se på resultaterne der falder næsten 2.000 points i forhold til testen hvor der anvendes 8 virtuelle kerner.

Så HT virker efter hensigten på dette område, også selv om det ikke er 8 virkelige kerner. Så det må siges at være overskud af CPU performance som HT er med til at udnytte ganske som Intel selv fremhæver det.

Hvad så nu?

Der kan sikkert laves en masse test frem og tilbage der viser hvor imponerende den nye Intel i7 platform er, men det er vist ikke nødvendigt at trampe mere rundt i tingene. Der er nemlig ikke den store tvivl om at Intel har lavet noget vildt denne gang, men det var de også nødt til for at overgå deres egen succes med Core teknologien.

De har forbedret og forfinet deres teknik, hvor både CPU og chipset har været igennem den stor udvikling. Det største er nok at FSB systemet er forsvundet og blevet erstattet med QPI link der giver højere båndbredde og hurtigere arbejde. De andre nye ting der følger med QPI som integreret hukommelses controllere m.m. spiller også en meget stor rolle for deres succes.

De eksterne ting er mindst lige så spændende, hvor især RAM området skal til at lære et nyt navn at kende med tripel channel. Det lyder meget sjovt og vi skal til at køre med et skævt antal RAM moduler i vores PC igen.

Det troede man aldrig skulle ske igen efter dual channel kom til, men de færreste havde nok regnet med at der ville ske mere på det område men Intel ville noget andet.


Illustration 29


Skal man køre med Vista for at udnytte den nye i7 platform 100 %. Det er faktisk svært at svare på, men XP har ingen problemer med at se/vise de funktioner som systemet kører med og Intel har lavet en komplet driver serie til XP som er med til at vise det arbejder yderst fornuftigt på platformen.

Der er blevet testet på Vista under dette review for at se om det gav nogle forskelle, men XP viste sig faktisk værende bedre på de fleste områder, fordi der igen ryger mindre ydelse til drift af selve operativsystemet. Eneste grund til Vista i 64bit klassen er for udnyttelse af RAM installeret på bundkortet og det kan jeg godt undvære endnu.

Hvad i7 platformen kommer til at betyde for fremtiden bliver ganske spændende, men det første vi skal se er hvor hurtige den kan leveres til markedet og i hvor stor form. Intel er jo desværre blevet kendt for at have leveringsproblemer med deres nyeste modeller, så der skal ventes ganske længe på at kunne opleve den nye verden.

Der er ingen tvivl om at i7 kommer til at rykke verdenen godt omkring på de mange rekord lister der findes rundt omkring på nettet, hvor de fleste nuværende Intel og AMD rekorder nok må set sig slået af fremtiden.

Hvad AMD vil gøre i forhold til den nye Intel klasse bliver meget svært at svare på. Deres Spider platform havde problemer med LGA775 klassen der har været på markedet i lang tid, så det virker nærmest uoverskueligt hvad de skal kunne gøre overfor denne sindssyge i7 generation der nu vises på markedet.

Vi er godt klar over at vi ser toppen med i7 Extreme 965 processoren, men de 2 mindre modeller skulle efter sigende også være ganske hurtige og stikke fra den tidligere generation.

Men det må fremtiden vise, eller om AMD vælger at fokusere på deres grafikkorts linje der har formået at presse Nvidia ganske kraftigt. Dette kommer vi til at se mere omkring i 2009, men nu kan og skal vi nyde den fede oplevelse som i7 har givet os med nye højder inden for PC branchens ydelsesområde.

Tilgængelighed

Intel har frigivet den nye i7 generation i dag, men det skal blive spændende at se hvornår de nye processorer og lige så vigtigt bundkortene bliver sluppet fri på markedet. Det bliver nok omkring 17. november at vi kommer til at se de første varer i kanalerne og indtil da må folk vente med spænding på at brænde MANGE penge af på i7 investeringen.

Priserne for bundkort og CPU vi har testet bevæger sig lyn hurtigt mod de 10.000kr. uden RAM eller noget. Derfor må den nye i7 platform i top konfiguration forventes at blive en virkelig stor post på budgettet, men må forventes at falde i starten af 2009 når levering bliver stabil af CPU klassen.

Bundkortet kan erstattes med et af de mange modeller der kommer fra alle de store producenter, men 2000kr klassen skal man nok regne med i længere tid og om der overhovedet kommer nogle budget løsninger fortæller historien intet omkring, men det kunne nok være aktuelt.




Konklusion

Det er sku mange år siden at Intel har lanceret en ny platform. Vi skal en del år tilbage hvor Intel sagde farvel til deres socket 478 og introducerede den nye og meget underlige LGA775 med en CPU uden ben, der nu sad i soklen. Det var dengang hvor alting stadigvæk var utroligt varmt under køleren, men så kom Intel i 2006 med deres Core teknologi og så kom der pludselig succes hos Intel.

Den bølge har de sejlet ganske sikkert på, hvor AMD ikke rigtigt har haft det store at spille på men alligevel har klaret sig fornuftigt med enkelte features der gjorde dem hurtigere end Intel.

Intel har i dag lanceret den nye i7 generation der betyder at vi skal vinke farvel til LGA775 der generelt har været en stor succes, men skal erstattes af sin storebror der kører efter samme princip. En ny generation der giver en voldsom CPU med de features den gamle LGA775 klasse har manglet i forhold til AMD.

Integreret memory controller er nok den vigtigste spiller set med Intels øjne, for nu har de fanget den sidste fordel som AMD havde på server området og det betyder at Intel klart vil vinde frem her igen, men det er ikke det hele. Intel har nemlig pumpet et hav af nye og gamle funktioner ind i i7 generationen og det betyder at vi står overfor en CPU der flår alt fra hinanden.

CPU ydelsen på deres Extreme udgave er i særklasse og RAM båndbredden der skabes af den nye IMC sammen med det nye QPI interface sørger bare for at alle forgængere fra Intel samt AMD må kaste sig i støvet.

Men det er ikke bare en ny CPU Intel har frigivet denne gang, de har nemlig skulle have en komplet platform på bordet og derfor skal vi også se det nye X58 chipset som bringer QPI linket på bordet og vi ser tripel channel RAM sokler.

Det betyder i praksis at en masse der ønsker det nyeste på markedet nu skal til at finde deres sparepenge frem og der skal mange af dem på bordet denne gang, da bundkort og CPU i den største opsætning koster 10.000kr.+ Derfor bliver vores PC nu til en voldsom post igen, hvor LGA775 ellers havde presset det hele ned på et mere normalt niveau, men nu skal vi igen se de store maskiner til 10-20.000kr alt efter hvor meget hardware der pakkes sammen.

Forresten skal man huske at LGA1366 betyder en ny køler generation, men de fleste producenter er faktisk klar på området og en serie af kølere der findes kan opgraderes til 1366 soklen ganske hurtigt, men ellers skal der også en ny køler med PCen.


Intel i7 Extreme 965 & Intel X58 trækker vores Tweak'O meter op til 9.0 for en ny platform der kommer til at rive PC markedet ind i en ny storm af ekstrem ydelse og underholdning. Intel leverer en komplet platform der overrasker på mange områder og bringer dem helt i fronten hvad angår ydelse på alle fronter. Det kommer til at blive spændende at se hvad der sker i fremtiden, men priserne de er ikke super gode lige nu men sådan er det altid ved lancering. Skal man have den vildeste ydelse, så må der mange penge på bordet men så giver Intel også noget for hver en 50øre (25 øre er udgået :) af markedet) og mere til.


Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse


OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews
 
Info
Dato: 03.11.08
Forfatter: Mr.TweakUp
Artikel vist : 5606 gange

Producent:
Intel

Udlånt af:
Intel.com
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik